
Aalborg Øst dagen kommer igen
Det er efterhånden længe siden at der har været boder, liv og glade dage på Kulturtorvet ved Astrupstien, for Aalborg Øst dagen har taget sig en pause, i forbindelse med den coronakrise vi næsten allerede har glemt.
Men takket være en gruppe seje frivillige Aalborg Øst borgere og Kvarterværkstedet, så bliver Aalborg Øst dagen nu genoplivet, og vil finde sted lørdag den 3. september samme sted som før.
Men der er brug for hjælp til at få dagen på benene igen: Helt konkret er der brug for frivillige, foreninger og lokale, som vil være med på stande, lave indslag og /eller stille frivillige kræfter til rådighed. Kvarterværkstedet har lige delt vedhæftede i et opslag på Aalborg Øst dagens facebookside, og vil meget gerne have at man deler opslaget: Følg linket her.
Der er infomøde torsdag den 4. august kl 16-17.30 på Trekanten med efterfølgende spisning. Seneste tilmelding tirsdag 2. august kl 12.