
Nye økologiske haver for børn på Struervej
På onsdag den 20. april kl. 15.30 – 17.00 starter foreningen 4H op med nye haveparceller på Struervej, hvor børn i skolealderen nu får mulighed for at dyrke egne grøntsager.
4H´s første tiltag på stedet bliver haver, hvor børnene hver for sig, eller sammen med en ven, får et havelod, hvor de kan dyrke lige de grøntsager og blomster de finder spændende. Der vil også være et fælles havelod, hvor der f.eks. kan dyrkes græskar, da de kræver meget plads.
Det kan også være aktiviteter som mad over bål, besøg i Techcollege’s stalde eller en tur i skoven. Der vil være voksne mødes med børnene hver onsdag kl. 15.30-17. Og hvis nogle forældre eller bedsteforældre har lyst at være med i haverne, er de meget velkommen.
Yderligere information hos Hanne Hedegaard på tlf. 20740265