
Mette skal gøre sundheden mere lige
Nogle husker måske en tv udsendelse for et par år siden, som fortalte om hvor ulige vi er i Danmark, når det gælder sundhed, og hvor man sammenlignede Hasseris og Aalborg Øst. Der var stor forskel på hvor længe folk kunne forvente at leve, og det var ikke i Aalborg Øst man bliver gammel. Men nu er der hjælp på vej.
Derfor skal vi sige velkommen til Mette Lutro som er projektmedarbejder i Foreningen Social Sundhed, støttet af Tryg Fonden. De arbejder netop for at nedbringe social ulighed i sundhed. For deres frivillige brobyggere ledsager alle, der har brug for støtte i forbindelse med deres kontakt til sundhedsvæsenet. Det kan eksempelvis være til lægen, tandlægen, hospitalet eller psykolog. Brobyggerne er sundhedsfaglige studerende, som ledsager, støtter og hjælper, og deres opgave er at bygge bro mellem dem, de ledsager og sundhedsvæsenet.
Social Sundhed er et gratis tilbud, og derfor behøver du ikke visitation for at kunne gøre brug af dem. Så hvis du står i en situation, hvor du har brug for støtte og en ledsager til din sundhedsaftale, så kan du ringe til Social Sundheds vagttelefon på 42954235. Vagttelefonen har åbent alle hverdage klokken 8-15.30.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi Skallerupvej 122 tirsdage til en snak med Mette, ellers så kan du ringe til hende på 42959047.