
Ny byttebørs – butik i 9220
I det nye år åbner der en helt ny butik i Aalborg Øst, nemlig Byttebørsen – og du kan få indflydelse på, hvad den skal kunne. Byttebørsen er som udgangspunkt en pengeløs butik, hvor man kan bytte de ting, man ikke bruger længere til det, man står og mangler.
Butikken kommer til at ligge i et lokale lige op ad LIDL i Aalborg Øst og skal fyldes med masser af gode ting og mennesker, siger Boligforeningen Himmerland, der står bag.
Der er informationsaften om Butik Byttebørsen torsdag den 2. december klokken 17-19, her vil det være velkomment med gode ideer og forslag til, hvordan butikken skal køres – eller hvis man vil være frivillig og hjælpe med til at holde butikken åben og indbydende. Mødet foregår i Aktivitetshuset i Sundparken.
Du skal melde dig til senest 26. november hos beboerrådgiver Rikke på re@abhim.dk eller hos Sisse på smu@abhim.dk, hvis du vil deltage.
På fotoet kan du se, hvor den nye byttebutik kommer til at ligge.