Kolonihaveliv

af: Rebecca Holm

I takt med at frosten i foråret gav slip, blev der samtidig lukket op for vandet her i Budumvang. Som ejer af en kolonihave ved man, at så starter sæsonen, hvor det er tilladt at overnatte, og de lange sommernætter sætter ind. Som nylig ejer af én af disse små perler i Budumvang besluttede vi – min datter og jeg – os for at bo hele sommeren her. For hvad er det med dét der kolonihaveliv – kan det noget vores lejlighed ikke kan?

Her, hvor sæsonen lakker mod enden, står særlige indtryk om kolonihavelivet klart! Det ér vidunderligt! De rolige og nærværende omgivelser – som er indhyllet af en summen fra insekter og beriget med planter og buskes indbydende farver – trækker os helt ned på jorden og tilbyder muligheden for at opleve både hverdag og weekend fra et nyt perspektiv.

De bare fødder, der træder ud på græsset om morgenen, på vej mod udebadets følelse af frihed, er her mod sæsonens afslutning hærdede og evigt beskidte. Vi ser med taknemmelighed frem til at kunne vaske hænder i varmt vand, åbne det kolde køleskab og blot sætte stik i en kontakt for strøm. Men hvilken læring det har været. Fællesskabet, som aldrig er længere end en havelåge væk. Bytningen af havens overflod af frugt og grønt med naboen og dennes andre sorter. Fremmede naboer, der spørger om hjælp til vanding af have under ferie. Tilliden. Fællesskabet. Venskaberne over hækken og duften af nyslået græs tager vi med os hjem i mindekassen – klar til næste sæson. Velkommen i Budumvang.

I takt med at frosten i foråret gav slip, blev der samtidig lukket op for vandet her i Budumvang. Som ejer af kolonihave ved man, at så starter sæsonen, hvor det er tilladt at overnatte og de lange sommernætter sætter ind. Som nylig ejer af én af disse små perler i Budumvang besluttede vi – min datter og jeg – os for at bo hele sommeren her. For hvad er det med dét der kolonihaveliv – kan det noget vores lejlighed ikke kan?

Her, hvor sæsonen lakker mod enden, står særlige indtryk om kolonihavelivet klart! Det ér vidunderligt! De rolige og nærværende omgivelser – som er indhyllet af en summen fra insekter og beriget med planter og buskes indbydende farver – trækker os helt ned på jorden og tilbyder muligheden for at opleve både hverdag og weekend fra et nyt perspektiv.

De bare fødder, der træder ud på græsset om morgenen, på vej mod udebadets følelse af frihed, er her mod sæsonens afslutning hærdede og evigt beskidte. Vi ser med taknemmelighed frem til at kunne vaske hænder i varmt vand, åbne det kolde køleskab og blot sætte stik i en kontakt for strøm. Men hvilken læring det har været. Fællesskabet, som aldrig er længere end en havelåge væk. Bytningen af havens overflod af frugt og grønt med naboen og dennes andre sorter. Fremmede naboer, der spørger om hjælp til vanding af have under ferie. Tilliden. Fællesskabet. Venskaberne over hækken og duften af nyslået græs tager vi med os hjem i mindekassen – klar til næste sæson. Velkommen i Budumvang.