
Damstræde skal renoveres
Det er på nationalt plan blevet besluttet at fremrykke en lang række renoveringsprojekter – og blandt dem er Himmerlands afdeling i Damstræde. her vil håndværkerne efter planen vil gå i gang i marts-april 2022. Forløber alt planmæssigt, vil renoveringen af Damstræde være afsluttet inden jul 2023.
De største forandringer efter renoveringen vil kunne udvendigt. Søjlerne, der understøtter svalegangene, bliver stående, men betondækkene til den gående trafik bliver skiftet ud. Det samme gør trapperne. De nye dæk og trapper bliver af beton, som tilfældet er i dag, mens de nye værn bliver i galvaniseret stål.
Beboerne på første sal får snart adgang til egen altan, mens boligerne i stueplan beholder egen have. Dog er det planen at lægge nye fliser, så der etableres store terrasser i stedet for traditionelle haver.
“Vi benytter også renoveringen til at give gårdrummene en opfriskning. Der bliver plantet nye træer og buske, vi indretter en legeplads til småbørn og så bliver der fælles opholdsarealer for voksne”, siger Himmerlands direktør Ole Nielsen.
Inden døre omfatter projektet ikke mindst totalrenovering af entré og badeværelse samt renovering af tekniske installationer og murværk. Desuden vil der blive etableret nye fjernvarmeledninger, der vil kunne reducere afdelingens energiforbrug, ligesom den enkelte bolig får optimering af fjernvarmeforsyning i teknikrummet og etablering af individuel vandmåling.
Projektet kan finansieres uden stigning i huslejen.
Afdelingen består af godt 100 etageboliger, hvoraf 19 er ungdomsboliger.