
Borgerforum mødes igen
Efter en længere coronanedlukning er Borgerforum igen begyndt at afholde fysiske borgerforumsmøder. For det er igen blevet muligt at invitere borgere ind til forskellige arrangementer.
Senest har Borgerforum afholdt borgermøde om trafik, hvor vi havde besøg af Anne Iversen Hansen fra Aalborg Kommune, som bla. kunne fortælle at ’den førerløse bus’ bliver afskaffet.
Der har også været holdt årsmøde i Borgerforum, hvor vi Aalborg Øst borgerne kunne høre mere om arbejdet og deltagelsen i møder omkring byudviklingen af det Østlige Aalborg.
Nu hvor 9220-bladet bliver nedlagt, kan du følge vores arbejde på de sociale medier, hvor du finder os under ’Borgerforum’ på både Facebook og Instagram – og på 9220.nu.
Du er altid velkommen til at kontakte Borgerforum vedrørende relevante emner enten på de sociale medier eller via mail til kvarterloft@aalborg.dk.