
Ny oplevelsesklub er i gang
Oplevelsesklubben 9220
Den boligsociale helhedsplan Øst i Centrum har startet en oplevelsesklub. Oplevelsesklubben 9220 er et fællesskab for voksne borgere i 9220. Formålet er at skabe fællesskaber omkring forskellige kulturelle begivenheder. Der vil være tale om alt fra sport til teater, koncerter og guidede ture ud til nogle af de naturperler, der findes i Aalborg Kommune.
Klubben er for dig der bor i 9220 og er mellem 18 og 65 år. Du er ikke aktuelt er på arbejdsmarkedet, men har et ønske om enten at komme i job eller opnå afklaring i forhold din beskæftigelsessituation.
Måske har du nogle udfordringer fysisk eller psykisk, der gør at, det med jobsøgningen ikke er så nemt i øjeblikket. Men du har også et ønske om at komme ud til kulturelle oplevelser sammen med andre, der måske står i en lignende situation som dig selv. Du vil gerne indgå i et fællesskab omkring oplevelser, der forhåbentligt vil bidrage til at flytte fokus og skabe mere overskud i din hverdag.
Det er gratis at deltage i alle arrangementer, men det kræver tilmelding. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange af arrangementerne du kan deltage i.
Har du spørgsmål eller er du klar til at tilmelde dig Oplevelsesklub 9220, så er du velkommen til at kontakte projektmedarbejder Johan Ydesen, tlf. 2777 9202, mail: jy@alabubolig.dk.
Se oplevelsesklubbens tilbud herunder:
LÆS OGSÅ
3. oktober 2021 | Aalborg Stadion AaB – Sønderjyske |
7. oktober 2021 | Tur til Lindholm Høje |
12. oktober 2021 | Hotel Hvide Hus, 2 retters menu |
24. oktober 2021 | Aalborg Stadion AaB – Viborg FF |
7. november 2021 | Aalborg Stadion AaB – Randers |
16. november 2021 | Tur til Aalborg Zoo |
24. november 2021 | Aalborg Håndbold – THW Kiel |
28. november 2021 | Aalborg Stadion AaB – FC København |
16. december 2021 | AKKC, The Bodyguard, the Muscial |
22. December 2021 | Musikkens Hus, Englesang og Messingklang |